På tide at nedlægge ortopædiske skuldertests

20
Ortopediska tester för axeln har passerat bäst-före-datum.

Ortopædiske tests for skulderen har passeret bedst-før-dato og skal ses mere som smerteprovokationstests end som tests til at identificere strukturer. Det mener to forskere i en artikel.

Der findes over 70 ortopædiske tests for skulderen med formål at identificere patoanatomiske diagnoser som labrumskade, rotatorkufskade, instabilitet eller impingement.

Artiklen argumenterer for, at disse tests er unødvendige ved diagnosticering af rotatorkufrelateret skuldersmerte (et paraplybegreb som indbefatter impingement, rotatorkuftendinopati, bursapatologi samt ikke-traumatisk partiel og total ruptur af rotatorkuffen) og bør derfor kasseres.

Forfatterne fremhæver mangel på validitet som argument for at skrote testerne. Magnetkameraundersøgelse har længe været gylden standard for diagnosticering af skulderproblemer.

Problemet er, at mange fund med magnetkamera også ses hos personer uden symptomer. Som et eksempel nævner man et studie, som fandt lige så mange fund i en skulder med symptomer som i en uden.

Dermed er det svært at sige, at et fund ved magnetkameraundersøgelse er det, som forårsager en patients smerte. Dette eftersom samme fund også ses hos smertefri personer. Der findes altså ingen god gylden standard at sammenligne disse ortopædiske tests med, hvilket leder til, at det i øjeblikket er umuligt af afgøre validiteten for testerne.

Et andet problem med testerne er, at de ikke kan isolere en struktur. Fx ved empty can test er der ni skuldermuskler, som er aktive, ved full can er otte andre muskler aktive. Hvordan skal vi kunne afgøre, hvilken af disse muskler, som eventuelt er påvirket?

Hvorfor anvendes de ortopædiske tests så stadigvæk? Forfatterne mener, at det skyldes, at moderne fysioterapi stadig har et biomedicinsk fokus, som går ud på at identificere smertende strukturer.

En anden anledning er, at ældre fysioterapeuter har anvendt disse tests længe og fortsætter at lære nye generationer af fysioterapeuter dem, som dermed lærer testerne for at klare praktikker eller praktiske eksaminer.

Men mangel på validitet og manglende evne til at isolere enkelte strukturer gør, at de ortopædiske tests har udspillet deres rolle. De skal i bedste fald ses som smerteprovokationstests.

Forfatterne foreslår, at en skulderundersøgelse skal bestå af: en udførlig anamnese, som tager hensyn til smertens biopsykosociale natur, screening af alvorlig patologi, sammenligning mellem højre og venstre side, bevægelighedstests og styrketests.

Ud fra dette skal terapeuten i samråd med patienten lægge en plan for gradvis optrappet rehabilitering i mindst tre måneder.

Af Fredrik Nordin

Kilde: Salamh P, Lewis J. It is time to put special tests for rotator cuff related shoulder pain out to pasture. J Orthop Sports Phys Ther. 2020;50(5):222-225.