Knæets ”mørke” side

56

Knæets posterolaterale hjørne er tidligere blevet beskrevet som den ”mørke” side af knæet, eftersom man har haft dårlig kontrol over området anatomisk, biomekanisk og behandlingsmæssigt. Posterolaterale knæskader glemmes let, men de skal ikke ignoreres.

En international ekspertgruppe udarbejdede for nylig en konsensusudtalelse om diagnose, klassificering, behandling og rehabilitering ved posterolateral knæskade. Men selv om der er blevet forsket mere og mere inden for dette emne i de senere år, så konstaterer gruppen, at der stadigvæk behøves mere data.

En af kilderne bagved konsusudtalelsen publiceredes 2016; en artikel med udmærket gennemgang af biomekanik, diagnosticering og behandlingsalternativer ved posterolaterale knæskader. Her følger et sammendrag af den artikel, og hvis du vil fordybe dig endnu mere, så læs gerne originalartiklen. Den kan læses gratis via PMC (PubMed Central), se link nedenunder.

Det posterolaterale hjørne af knæet består af tre hovedsagelige stabilisatorer: det laterale kollateralligament, popliteussenen og det popliteofibulare ligament. Strukturerne stabiliserer først og fremmest mod varuskræfter og posterolateral rotation af tibia i forhold til femur.

Det laterale kollateralligament er den primære varusstabilisator og øvrige strukturer er sekundære stabilisatorer. Ved udadrotation af tibia er det laterale kollateralligament og popliteuskomplekset primære stabilisatorer (specielt ved 30–40° fleksion); det bagerste korsbånd er sekundær stabilisator.

Popliteussenen har også en stabiliserende rolle ved indadrotation og ved translation af tibia anteriort, og posteriort har popliteussenen en lille bidragende rolle. Denne rolle er specielt tydelig ved fuld knæekstension og ved nedsat funktion i det bagerste og forreste korsbånd.

Mekanismen ved posterolaterale knæskader er ofte et specifikt traume, som patienten kan berette om. Direkte vold mod knæets anteromediale del er almindeligt, men også hyperekstension og varusstress uden kontakt kan forårsage skade. Ofte er posterolaterale knæskader forbundet med forreste og/eller bagerste korsbåndsskader.

Patienter med en posterolateral knæskade beskriver ofte smerte, instabilitet sideværts, hævelse og problemer med at gå på ujævnt underlag. Man foreslår fire forskellige tests ved undersøgelse af det posterolaterale hjørne: varus stresstest, dial test, omvendt pivot shift og udadrotation recurvatum test. Anamnese og undersøgelse kan øge mistanken om en posterolateral knæskade. Denne mistanke skal dog bekræftes med røntgen/MR.

Det ser ud til at grad 1- og 2-skader kan rehabiliteres med godt resultat, mens skader af grad 3 ser ud til at behøve operation. Ved operation mindsker en rekonstruktion risikoen for reruptur sammenlignet med reparation.

Det patientbedømte resultat ser derimod ud til af være det samme uanset rekonstruktion eller reparation. Rehabiliteringstiden efter operation af en posterolateral knæskade ligner den tid det tager ved en forreste korsbåndsskade.

Af Fredrik Nordin

Kilder:

Chahla J et al. Posterolateral corner of the knee: an expert consensus statement on diagnosis, classification, treatment, and rehabilitation. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2019;27(8):2520-2529.

Chahla J, Moatshe G, Dean CS, LaPrade RF. Posterolateral corner of the knee: current concepts. Arch Bone Jt Surg. 2016;4(2):97-103. Læs originalartiklen her: www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4852053/